81 81 81 40
Jul og nytår kan betyde stress og utryghed for dine dyr
Husk dyrene når vi nærmer os jul og nytår

Julen er en dejlig tid, men kan for dyrene være stressende grundet de mange ændringer i hjemmet. Juletræ, gaver, familiebesøg og stress hos os mennesker når vi har travlt i den søde juletid. Derefter står nytåret for døren, med larm og rabalder, samt lysglimt og andre grimme ting der kan stresse vores kære firbenede venner.
Det er derfor vigtigt at hjælpe vores dyr igennem denne tid på bedst mulig måde.
På Sorring Dyreklinik har vi mange forskellige præparater der kan hjælpe dit dyr i den stressende tid:
- Kosttilskud: Vi forhandler "Kalm" kosttilskud mod stress, angst og utryghed. Dette kosttilskud indeholder L-tryptophan og L-theanin samt peptider og B-vitamin. Disse kombinationer giver dyret en tryghedsfølelse og hjælper dem derfor igennem den stressende tid. Hvis i vil give Kalm er det en fordel at starte allerede 2-3 uger inden den "store" dag. På den måde får dyret den bedste effekt af kosttilskuddet.
- Feromoner: Vi forhandler Feliway og Adaptil til henholdsvis kat og hund. Feromoner er et signalstof som kun dyrene kan opfange og som giver dem øget tryghed. Feliway og Adaptil fås i diffusor til stikkontakt, spray til senge, huler eller hundens tørklæde, samt adaptil fås som halsbånd der konstant frigiver feromoner til hunden. Feromoner kan altid bruges sammen med kosttilskud for øget effekt.
- Beroligende medicin: Dette bruges til hundene der er meget angste (typisk til nytår). Alt efter stress niveauet er der forskellige former for medicin vi anbefaler.
Ring til klinikken og få en snak hvis du er i tvivl om hvad der vil være det bedste middel til dit dyr.
Rigtig god jul og et forhåbentlig roligt nytår til alle vores klienter og deres dyr.

